Blog-arkiv

fredag den 18. november 2011

Occupy Wall Street!

“The one thing we all have in common is that We Are The 99% that will no longer tolerate the greed and corruption of the 1%.We are using the revolutionary Arab Spring tactic to achieve our ends and encourage the use of nonviolence to maximize the safety of all participants”.

Bernie Glassman fra Zen peace Makers kalder Occupy Wall Street en arising, ikke en uprising. Forskellen er, at en uprising er en opstand af nogen mod nogen andre.

uprising
includes :
  • insurrection or
  • revolt,

arising includes

  • coming into being,
  • getting up from sitting down and
  • waking up.

Det her er en dybere vågnen op til og en anerkendelse af, at vi er forbundne, og at alle har ret til den Jord, vi deler.
At vores følelse af forbundethed er vores eneste ægte rigdom og tryghed. Ikke den ragen til os, den grådighed og afstumpethed, som vi er blevet opdraget til at tro er almindelig menneskelighed.

Jeg stødte på den Odensianske fraktion af Occupy bevægelsen, da jeg holdt kursus i Odense i sidste weekend. Han stod meget fredeligt på rådhustorvet og bagte pandekager til masserne (mig og en sød, gammel dame), for som han sagde: "Hvorfor ikke stille sig op og dele af det, man har. Jeg fik lyst til at bage pandekager og give dem væk, så nu står jeg her."
Og vi fik os en snak om uligheden i verden og om at vælte "systemet", mens vi spiste en pandekager med ahornsirup, som jeg hjalp den gamle dame med at få fordelt på sin pandekage.

"Hvilket system?", spurgte den gammel dame venligt, men lidt undrende.
"Jamen, det hele," sagde den unge mand, "de multinationale og politikerne..."
Og så fik vi os også en snak om politik og fordeling af ressourcer, og hun sagde, at hun syntes, det var skræmmende, som folk var optaget af at shoppe nu om dage. Hun og hendes veninder turde næsten ikke færdes på strøget længere på grund af den atmosfære af grådighed og indfangethed, som var fremherskende. Helt sådan, sagde hun det nu ikke. Min udlægning, men i store træk.

Jeg overvejer nu at starte min egen afdeling af Occupy, Occupy Helsingborg, men som en svensker sagde, så er det med revolution ikke svenskernes stærke side. De ruller en rød løber ud til ens Arising og så bliver man kvalt i administration og velmenende høflighed...

Men måske er det et forsøg værd!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar