Stræben efter perfektionisme kvæler glæde.
Ren uforfalsket livsglæde er en direkte effekt af at give slip på vores stræben og acceptere livet, som det er.
Det virker som om, vi er opdraget til at tro, at vi skal være dygtige for at være elskede.
At vi skal være dygtige for at være noget værd.
At vi skal kæmpe for at være noget værd.
Når det faktisk viser sig, hvis vi har modet til at stoppe op og virkelig mærke efter, at det er i oplevelsen af nuet, at vi føler os forbundne, værdige og elskede.
Det betyder, at vi kan slippe kampen for at bestå.
Disciplin kommer til at handle om ikke at rette os ind og presse på for at komme ud på den anden side af vores uværdige, ikke slanke nok, ikke smukke nok, ikke begavede nok, selv, men at lande i en fuldkommen oplevelse af nuet ved at undgå at springe på vores tvangsmæssige adfærd for at undslippe at mærke...
Disciplin kommer til at handle om at kultivere modet til at møde os selv, som vi er.
Ikke at flygte fra de sider af os selv, som vi er ved at brække os over, som vi har svært ved at elske. At møde dem og have omsorg for dem. At indlemme dem i en forbundethed, som de allerede er en del af, men som vi forsøger at fornægte.
Jo mere vi ser ærligt på os selv, jo mere kan vi se ærligt på hele verden. Og det er så vigtigt, at vi gør det med venlighed.
Det er en disciplin, som gør vores verden til et venligere og smukkere sted.
det er en disciplin, som ikke er en raffineret straf for ikke at være gode nok og en stræben på at komme ud på den anden side, men en helliggørelse/en helingsproces.
Kære Irene - Jaaaa. Efter et fantastisk meditations og yoga retreat med Svend Trier og Annette Meldgaard har jeg netop indset noget i retningen af det du skriver! Fra at min tilgang til meditation har været noget i retningen af at "nu-skal-jeg-også-holde-op-med-at-stresse/spise chokolade/se tv osv" så er det nu et omsorgsfuldt møde med mig selv. Svend foreslog at man f.eks kunne meditere på en positiv bekræftelse a la "Jeg er tilstrækkelig" (på indånding) "jeg er allerede hel" (udånding) og hvor banalt det end lyder, så slog det helt benene væk under mig. Og selv jeg ikke bruge mantraet til hver meditation så er det den indstilling, jeg har taget med mig. Og ironisk ok er jeg så faktisk holdt op med at se så meget tv og spise så meget chokolade fordi jeg nu kan vise omsorg for mig selv på andre måder. NÅ, men Irene. Det er bare en kamp at slippe for selv-plageriet, især når man nu er født som "pæn pige", der konstant kæmper for at blive pænere. Så vi har brug for nogen der minder os om at der er andre måder. Så, hvornår kommer du til Århus og laver yogakursus ? Og tak for bloggen!
SvarSletAnette
Bemærkede, at der ude i siden står: Stræben efter perfektionisme kvæler glæde. Ren uf...
SvarSletRen uf er lige det, det er ;)