Hallo!? Er der nogen?

Eftersom alt liv er forbundet, og vores planet som aldrig før er under pres,
er det på høje tide at indse, at vi ikke opnår frihed uden at anerkende planetens behov for vores indsats. Hvad kan vi gøre for at aflaste vores miljø? Hvordan kan vi leve et mere hensynsfuldt liv? Jeg er som regel ikke meget for at missionere, men det her er en mission, som gælder os alle.
Ikke bare menneskehedens overlevelse, men også den rigdom af skønhed og liv, som planeten Jorden er fuld af.
Vi ser BBC's Life for tiden og det er slående, hvor fantastisk varieret og kreativ naturen er i dens mange overlevelses strategier. Det er slående, hvordan alt i naturen lever i balance og supplerer, harmoniserer, retter sig ind ... dør for helheden... bortset fra os! Og det er også slående.

Jeg har valgt at donere en del af min månedlige indtjening til organisationer, som jeg gerne vil støtte. Det er ikke altid fornuften, som styrer mine valg, men meget hjerte- og mavefornemmelse. Lige så meget for at holde min oplevelse af forbundethed med verden omkring mig levende og følsom.
Vi er forbundne, og alle vores valg har en effekt på verden omkring os. Vi skaber umiddelbart karma for den verden, vi lever i. Både vores indre og ydre miljø.

I buddhismen er der et begreb, som hedder Paramita, som betyder "flåde" eller mere præcist "noget, som får os over på den anden side".
Og det, paramitaen får os over på den anden side af, er selvoptagethed.

Selvoptagethed er affødt af og nærer illusionen om, at vi er separate individer, hvor frihed betyder, at vi kan gøre, hvad der passer os. men ligesom det har en meget konkret konsekvens for kroppen, når vi drikker for meget alkohol; vi får tømmermænd som resultat af en forgiftning, så har ALLE vores handlinger en konsekvens for andre end os selv.

Én paramita er gavmildhed.
Vi kan overveje det ord og overveje, hvornår vi holder igen og ikke giver af os selv. Hvornår vi bliver nærige med vores tid og vores penge og vores opmærksomhed.

Gavmildhed betyder bl. a. at jeg kan dele af mit overskud med en planet, som virkelig har brug for det. Vores alle sammens ydre miljø. Uden at overveje, om der er nok til mig, fordi som udgangspunkt, venner, så har vi mere end nok.
Vi har ikke brug for at forbruge mere!
Vi har ikke brug for billige gadgets fra ti'eren, bare fordi de er billige. Vi har ikke brug for billigt produceret tøj fra H&M. Vi har ikke brug for mere elektronisk legetøj, som der bliver spekuleret i at skabe nyt af med jævne mellemrum og bombardere os med reklamer for, så vi ikke kan lade være. Men vi kan lade være! Vi kan gøre noget andet, og det er på høje tid, at vi indser, at vores afhængighed af forbrug betyder planetens undergang.

Som det er dag støtter jeg følgende organisationer med et månedligt beløb:

Amnesty International
Folkekirkens Nødhjælp
Nepenthes (regnskovsgruppen)
Læger uden grænser
Women for Women International
Zen peacemakers
Greenpeace

Hvis vi alle sammen satte vores forbrug ned, eller i hvert fald standsede op, hver gang vi var ved at købe nyt og overvejede: "Har jeg virkelig brug for det her?" ...så tror jeg på, at vi kunne ændre noget.

En anden måde at ændre verden drastisk på er at holde op med at spise kød!
Se Food Inc. En dokumentarfilm om madproduktion, i USA godt nok, men situationen er mere eller mindre den samme overalt i den vestlige verden.

Dagens blogindlæg er således et opråb.
Jeg ved, at det her ikke batter meget, men lad os snakke om det. Lad os provokere hinanden til opmærksomhed. Lad os nu vågne op!

Så længe vores praksis kun handler om, at vi skal få det bedre og styrke os selv, er det en et-benet og handicappet praksis og i bund og grund ikke en paramita.